Om os
Biofac A/S er en 100 % danskejet, bioteknologisk virksomhed, der beskæftiger mere end 125 medarbejdere fordelt på fem fabrikker i Danmark. I dag udgør eksporten mere end 98 % af omsætningen. Vi er en innovativ virksomhed med næsten 70 års produktions- og leveringserfaring til vores kunder inden for medicinal-, nutraceutisk- og kosmetikindustrien over hele verden. Det er vores stolthed og prioritet at fremstille produkter af højeste kvalitet.
Vi har et stærkt fagligt fællesskab, hvor vidensdeling og samarbejde er helt centrale værdier for vores fortsatte og hastige udvikling. Vi har en flad organisationsstruktur, hvor der er kort vej fra ide til handling, og vi tilbyder en konkurrencedygtig løn med sundhedsordning og pension m.m. Vi har fokus på effektivitet og optimering af ressourcer, dog uden at gå på kompromis med medarbejdernes trivsel og arbejdsvilkår.